Auto Europe

  • DANMARK
  • Kontakt vores udlejningsspecialister

    BILLIG BILLEJE I PORTUGAL

    Biludlejning verden over
    Alamo Rental Car
    Avis Car Rental
    Budget Rental Car
    Dollar Car Rental
    Europcar
    Hertz
    National Car Rental
    Sixt Rent a Car
    Biludlejning verden over
    Hvorfor booke hos os
    • Sammenlign virksomheder for de bedste priser
    • Gratis afbestilling 48 timer før afhentning
    • Ingen kreditkortgebyrer
    • Tilgængelige 7 dage om ugen
    • 24.000 afhentningssteder verden over

    Biludlejning i Portugal med Auto Europe

    Da Auto Europe blev grundlagt i 1954 var det et 10 mands foretagende med sæde i USA. Med tiden er der sket meget, og i dag er Auto Europe et multi nationalt foretagende med kontorer på 4 kontinenter og med biludlejning i 150 lande. Takket vores samarbejde med både store internationale såvel som lokale biludlejere kan vi tilbyde vores kunder de bedste tilbud på biludlejning, over hele verden. I Portugal tilbyder vi biludlejning i mere end 70 byer, både på fastlandet, men også på Azorerne og Madeira. Biludlejningskontorerne i de respektive lufthavne er generelt den mest populære afhentningsmulighed, men vi har også kontorer i centrum eller ved togstationen, alt efter behov. Vores kunder har dermed altid den størst mulige fleksibilitet. Du kan bruge boksen øverst til venstre på siden til hurtigt at finde din billeje i Portugal, eller bare til at danne dig et overblik over hvilke biler og biludlejningskontorer vi har til rådighed på din destination. Hos Auto Europe værdsætter vi kundernes samlede oplevelse og gør alt for at sikre, at de får en vellykket leje, selvom det ikke er vores biler de lejer. Det afspejler sig i de biludlejningsanmeldelser fra Portugal du kan læse på anmeldingssiden.

    For at få ideer til din biludlejning i Portugal, kan du besøge vores road trip side.

    Valuta

    I Portugal er euroen landets valuta og i de fleste tilfælde tages der ikke imod anden valuta. Portugal har et af Europas mest udbyggede systemer hvad angår hæveautomater, så man kommer ikke til at lede længe efter en. Restauranter, supermarkeder og andre butikker tager også i de fleste tilfælde imod kredit- eller debitkort, nogen kræver dog at man minimum køber for f.eks. 10 euro. I landet er det danske fænomen med at "hæve over" ikke brugt, og kan derfor ikke bruges til at opnå minimumsbeløbet.

    Tidsforskel

    Lissabon er 1 time efter dansk tid., det samme er Madeira. Azorerne ligger i GMT -1 tidszonen, hvilket giver en tidsforskel på to timer i forhold Danmark. Der er sommertid i hele Portugal (inkl. Madeira og Azorerne), som varer fra den sidste weekend i marts til den sidste weekend i oktober hvert år.

    Ordbog

    Her er nogle ofte brugte ord og sætninger:
    Hej - Olá
    God morgen - Bom dia
    God eftermiddag - Boa tarde
    God aften - Boa noite
    Hvor er den nærmeste politistation? - Onde fica a esquadra de polícia mais próxima?
    Hvor er det nærmeste sygehus? - Onde fica hospital mais próximo?
    Hvor er den nærmeste hæveautomat? - Onde fica o multibanco mais próximo?
    Hvor er [sted]? - Onde fica (sted)?
    Kan jeg betale med kreditkort? - Posso pagar com cartão de crédito?
    Kan jeg betale med debitkort? - Posso pagar com multibanco?
    Hvor meget koster det? - Quanto custa?
    Tak - Obrigado
    Behold byttepengene - Pode ficar com o troco

    Elektricitet

    Spændingen i Portugal er mellem 220-240 volt og stikformen er den samme som i Danmark, (Europlug Type C eller Schuko Type E eller F).

    Visum & og ambassade information

    Portugal er en del af Schengen området, så som dansker er det ikke en nødvendighed at man medbringer pas når man skal til Portugal, det anbefaler vi dog alligevel at man gør.

    Danmarks Ambassade i Lissabon
    Rua Castilho 14.C.3.
    1269-077 Lissabon
    Tlf. (+351) 21 351 2960
    E-mail: lisamb@um.dk

    Aldersvilkår

    Minimumsalderen for at kunne leje en bil i Portugal er 18 år og føreren skal have haft sit kørekort i mindst et år (vilkårene kan dog variere fra udlejer til udlejer og alt efter hvilken bilklasse der efterspørges). Derudover kan personer under 25 år nogen steder blive udsat for at skulle betale et gebyr for at leje bil. Dette gebyr betales hos den lokale biludlejer.

    Vejafgifter

    Med få undtagelser skal der betales vejafgift på de portugisiske motorveje. På de ældre motorveje betaler man ved betalingsbomme. De nye afgiftsveje er indrettet med et system der kræver at bilisterne enten har en modtager i bilen, der automatisk registrerer ens kørsel på vejen, eller at man inden kørsel på betalingsveje tager på et posthus og får det lavet der.

    De fleste biludlejere i Portugal har dog indrettet deres biler med denne modtager, og kan tilbyde kunderne at få den aktiveret imod et gebyr. Man kan finde mere information omkring modtageren, dens vilkår & betingelser og gebyret for at få den aktiveret, når man reserverer bil her på vores side.

    Vejregler og tankstationer

    • I Portugal kører man i højre side af vejen og overhaler altid venstre om.
    • Brugen af mobiltelefon under kørslen er forbudt, med mindre man bruger et håndfrit sæt.
    • Brugen af sikkerhedssele er påbudt for alle i bilen.
    • Børn under tolv år skal sidde på bagsædet.
    • Den højest tilladte promille at føre bil med er 0.5, hvilket svarer til reglerne i Danmark.
    • Der er tankstationer ved de portugisiske motorveje samt byer. Normalt er tankstationerne åbne mellem 8 - 20, men ved de større motorveje og byer findes døgnåbne tankstationer.

    For at få mere information om færdselsregler i Portugal, kan du klikke her.

    Autocamper leje i Portugal

    En af de bedste måder at se Portugal inkluderer en autocamper ferie. Auto Europe tilbyder nu også autocamper leje i Portugal. Føl dig hjemme på din ferie og udforsk landet i dit eget tempo. Moderne, top-kvalitets autcampere er til rådighed til afhentning i Lissabon, Porto og Ponta Delgada.

    Nyttige links

    Turistinformation

    Infografik: Luksus på din rejse