Auto Europe

  • DANMARK
  • Kontakt vores udlejningsspecialister

    ROAD TRIP I TOSCANA

    Biludlejning verden over
    Alamo Rental Car
    Avis Car Rental
    Budget Rental Car
    Dollar Car Rental
    Europcar
    Hertz
    National Car Rental
    Sixt Rent a Car
    Biludlejning verden over

    Casentino-dalen Road Trip: Firenze til Camaldoli

    Tag med på en rejse gennem de bølgende bakker i Toscana. Området er værdsat for sin naturlige skønhed og historisk betydning fra turister over hele verden.

    Toscana er berømt for sine vinmarker og de udsøgte vingårde. Men denne fortryllende region har meget mere at byde på. Udforsk den smukke natur og de århundrede gamle slotte og fæstninger.

    Start rejsen med en biludlejning i Firenze, der er hovedstad i regionen. Byen er nærmest et kæmpe museum i sig selv. Firenze repræsenterer et mesterværk af italiensk arkitektur samt talrige kunstneriske og historiske attraktioner. Rejser man længere mod vest, vil man opdage charmerende byer som Pontassieve, Londa, Stia og Poppi. På rejsen skal du tage dig tid til, at nyde den flotte natur. Når man nu er i Italien skal smagsløgene selvfølgelig også forkæles med den gode mad. Det gælder lokale specialiteter, hjemmelavede vine og Toscanske produkter. Alt dette giver en stor kulinarisk nydelse. På vejen mod vest kan du udforske de mest imponerende slotte og klostre. Afslut rejsen i Camaldoli omkring skovene i Casenino, hvor den katolske Caladolese orden har grundlagt sit hjem.

    Auto Europe har sammensat en omfattende guide til din road trip i Toscana. Guiden indeholder tips til sjove aktiviteter og interessante seværdigheder blandt det smukkeste landskab i Europa. Oplysningerne vi vil give dig, kan man også bruge til at planlægge daglige ture i området. Oplev Toscana med vores guide og husk, at nyde din frihed på rejsen. Bliv godt kørende, når der er tid til en road trip i Firenze og glem ikke at besøge nogle af de andre fantastiske byer som Rom og Bologna.

    Rute Afstand Ca. køretid
    Firenze til Pontassieve 19 km 30 minutter
    Pontassieve til Stia 45 km 1 time
    Stia til Poppi 21 km 39 minutter
    Poppi til Camaldoli 22 km 39 minutter
    Totalt: 107 km 2 timer 48 minutter

    Dag 1: Firenze

    Road trip Firenze, Italien Road trip Firenze, Italien

    Hvad kan man lave i Firenze

    Firenze er et sted for alle, der gerne vil fordybe sig i italiens historie og kultur. Byen er et kunststykke i sig selv med alle kirker, paladser, broer og haver rundt omkring. Oplev de arkitektoniske perler som Palazzo Vecchio, Duomo di Firenze og Basilica di San Lorenzo, der vil byde dig velkommen, når du er i Firenze. For at opleve noget historie omkring byen og regionen anbefaler vi, at man besøger de mange museer og gallerier. Uffizi-galleriet er nok det mest elskede florentinske galleri, berømt for sine samlinger af renæssance malerier og skulpturer. Galleriet er hjemsted for værker af Botticelli, Raphael, Rembrandt og Michelangelo, og mange andre kendte kunstnere.

    Firenze har en utrolig rig arv, men giver sine gæster et billede af en moderne by, hvor den italienske mode spiller en stor rolle. Nyd shopping i de største designbutikker. Måske er man heldig, at kunne købe noget til en nedsat pris. Hvis man leder efter et godt køb til få penge, kan man besøge markederne i San Lorenze, der har produkter til forbavsende lave priser. Dette gælder også for italienske lædervarer, tøj og souvenirs.

    En biludlejning i Firenze er det perfekte udgangspunkt for en en road trip i Toscana. Tjek vores valg for luksus samt sportsvogne og forkæl dig selv med en overlegen rejseoplevelse. Nyd turen gennem det flotte italienske landskab i en lækker sportsvogn. Auto Europe vil hjælpe med at planlægge en spændende og varieret ferie, som starter med en road trip til Firenze. Før du tager afsted, anbefaler vi, at du tager et kig på vores guide omkring kørsel i Italien.

    Hvor kan man spise i Firenze

    Mange kan blive enige om, at italienske specialiteter er super lækre. Er man i Firenze kan vi anbefale All'Antico Vinaio, der er et must-see. Udvalget er stort og man kan få velsmagende sandwich, saftige bøffer af lokalt kød og friskbagt brød. Ellers snup en panini hos Passa Guai. Du kan også forkæle dig selv med et fremragende valg af ost og vin hos La Prosciutteria. Mangia Piza Firenze og I'Pizzacchiere servere nogle af de bedste pizzaer i byen, mens II Desco er stedet, hvis man vil have Middelhavets fødevarer. Man vil aldrig glemme disse steder, da det virkelig er en oplevelse værd for ens sanser.

    Men hvad ville en tur til Firenze være værd, hvis man ikke smager den berømte Gelato? Det er en cremet og sød lækkerbisken for alles smagsløg. I Italien er der faktisk lovkrav om, hvilke ingredienser der må anvendes til fremstilling af den helt rigtige is. Men hvert is sted har heldigvis deres personlige og hemmelige måde at forberede isen på. De mest populære issteder i byen er Marco Ottaviano il Gelato Gourmet, Gelateria La Carraia, Gelateria Santa Trinita og Gelateria dei Neri. Disse er kun nogle få af udvalgte steder i centrum af Firenze. Du vil finde mange flere udsøgte steder på din vej!

    Hvor kan man bo i Firenze

    Firenze ligger på toppen af listen som det mest elskede turistmål i Italien for mange mennesker. Byen er derfor altid klar til, at have besøgende overnattende og har derfor masser af hoteller og overnatningsmuligheder tilgængelige. Lander man i Firenze lufthavn kan man overnatte ved Hotel Firenze Novoli, hvilket er et hotel, som tilbyder høj service og har utrolige komfortable værelser. Alt sammen kun få kilometer fra lufthavnen. Novotel Firenze Nord Aeroporto, der ligger et par gader væk fra lufthavnen tilbyder 4-stjernet indkvartering og endda til meget rimelige priser. For en mere central placering, vælg da Convitto Della Calza beliggende i hjertet af byen. Alle berømte seværdigheder er kun et stenkast væk. Et par skridt væk fra Santa Maria Novella togstation og i umiddelbar nærhed af San Lorenzo markederne, vil man finde Hotel Plus Firenze med pæne værelser og god service. I udkanten af Firenze kan man finde fred og ro i Borgo Di Villa Castelletti. Stedet er specielt ideelt til et familieophold. Er dette ikke nok, fordi at man gerne vil have luksus, bør man prøve det 5-stjernede St. Regis, der glimter af luksus, lækre møblerede værelser og en god service.

    Vælger man at udforske Firenze til fods bør man huske på, at der er begrænset med parkeringsmuligheder i centrum. Så hav dette i tankerne, når du vil finde et hotel. Optimalt vil være, at hotellet har tilhørende parkeringsplads, så udlejningsbilen kan stå trygt. Planlægger du en tur til byen, men kan ikke køre eller gider ikke at køre? Så er det ikke noget problem! Glem dog ikke at komme ud af bilen og opdag det lækre landskab.

    Næste stop: 30 minutter


    Dag 2: Pontassieve

    Road trip Pontassieve, Italien Road trip Pontassieve, Italien

    Hvad kan man lave i Pontassieve

    Rejser man fra Firenze mod øst vil man nå til den gamle by Pontassieve, der ligger i den flotte Arnodal. Pontassieve er hjem for imponerende kirker og flotte arkitekture. Derfor bør du også tage et stort stop her, inden at du fortsætter din rejse videre. Tag dig tid til at udforske de vidunderlige omgivelser og selve byen. Økonomien i byen er primært kommet af fremstilling af glas, læder og keramik produkter. Nu har du chance for at købe autentiske italienske produkter!

    Pontassieve har været et vigtigt knudepunkt for jernbanen i 2. verdenskrig og derfor har byen flere skader af bombeangreb fra den tid. Der er flere spor dagen i dag, selvom byen er genopbygget. Nogle historiske dele er blevet efterladt uberørt, hvilket er med til at bevare byens charme som den er i dag.

    Hvor kan man spise i Pontassieve

    I Pontassieve finder man en masse hyggelige restauranter og pizzeriaer, der servere mad med et lokalt præg. Det Toscanske køkken er enkelt, men samtidig fuld af karakter. Lækre retter fra regionen er typisk bestående af lokalt dyrket frugt, bønner og svampe med tilføjelse af ost, kød og krydderurter.

    Besøg Artemide og smag den læskende salami, osten og den utrolig gode chutney. Tag din familie eller venner med til Ristorante il Maccherone for, at få en smagsprøve på den lokale atmosfære og den varme italienske gæstfrihed. Hvis du har travlt, snup en snack på Pizzeria l'boccia eller en dessert hos La Via Del Gelato. Dette er kun et par få tips om restauranter. Udforsk eventuelt byen på egen hånd, så vil du helt sikkert også finde nogle flere gode steder.

    Hvor kan man bo i Pontassieve

    Pontassieve har mange Bed & Breakfast steder og billige hoteller i nærheden af Firenze, men stadig tilpas væk fra det travle centrum. Vi anbefaler en overnatning i Pontassieve på eksempel Albergo Villini eller Leonardos Rooms, hvor man kun betaler en brøkdel af prisen i forhold til Firenze centrum.

    Slap af hos Casale II Querceto i den sydlige del af byen. Her kan man læne sig tilbage og nyde udsigten over de smukke bakker. Selvfølgelig er der også mere traditionelle hoteller i Potanssieve såsom Hotel Moderno. Søger man luksus kan man ikke slippe udenom det luksuriøse Agriturismo Verono. Dette romantiske resort ligger midt i en vingård og har en pool samt lækre møblerede lejligheder. Det gode er også, at man har rig mulighed for at få en vin rundvisning.

    Næste stop: 1 time


    Dag 3: Stia

    Road trip Stia, Italien Road trip Stia, Italien

    Hvad kan man lave i Stia

    Sammen med sine omgivelser og atmosfære er Stia allerede en attraktion i sig selv. I Stia vil du blive klogere på det traditionelle Toscanske liv. Denne by er det rene paradis med hensyn til den italienske kultur og køkken. Start i midten af byen og opdag naturens skønhed, hvor bland andet en picnic i bakkerne i vin-landet er en oplevelse værd. Med en biludlejning i Italien vil du blive utrolig komfortabel, så det giver også mulighed for at udforske Casentin Forest National Park eller de gamle museer, der kan give indblik i den fascinerende historie om Stia.

    Tag en gåtur eller kør mod syd, hvor man rammer Pratovecchio. Her kan man få et meget dybere indblik i den middelalderlige arkitektur og et af de mest imponerende slotte i regionen. Nyd den fantastiske udsigt over byen fra ruinerne af slottet Romena. De gamle kirker og klostre i byens centrum, såsom kirken San Biagio, klostret Santa Maria della Neve, og kirken San Romolo vil simpelthen fortrylle dig! Trænger du til en afslappende pause, vil en kort gåtur langs Arno-floden gøre underværker.

    Kommunerne Stia og Pratovecchio tilbyder samtidig et nærmere kig på de uberørte Toscanske landskaber. Denne oplevelse vil du føle komfortabel og spændende og med en billeje fra Auto Europe vil alt være nemmere.

    Hvor kan man spise i Stia

    Stia tilbyder naturligvis et stort udvalg af traditionelle Toscanske restauranter i et roligt og fredeligt miljø. Den berømte italienske restaurant Caranbar di Goretti Massimo i Stia midtby er absolut et besøg værd! Det samme er Ristorante Pizzeria Da Vincenzo og Da Filetto, som også tilbyder nogle udsøgte lokale retter.

    I Pratovecchio finder man både smarte og hyggelige familierestauranter. Giv dine smagsløg en særlig madoplevelse på La Tana Degli Orsi. Desværre kan restauranten hurtigt blive optaget, så derfor anbefales det, at man reserver bord i forvejen. Søger man i stedet en hurtig omgang frokost, kan Osteria Twist varmt anbefales, hvor man kan nyde lækker gnochi eller den klassiske bruchetta.

    Hvor kan man bo i Stia

    I områderne omkring Stia og Prativecchio vil der være stor mulighed for at få gode indkvarteringsmuligheder. Fra luksushoteller til bondegårde er der noget for enhver smag. Det nuværende hotel, der nok er mest kendt i Stia er Hotel Falterona, der er kendt for sin stilfulde indretning og deres høflige ansatte. Hotellet har ofte meget travlt, så der skal bestille værelse på forhånd, hvis man ønsker at overnatte her. Vil man prøve noget nyt, bør man prøve at overnatte på en lokal gård. Det er både interessant og særdeles spændende og man kan samtidig opleve naturen på meget tæt hold. Ved Agriturismo Podere Il Piano kan man lære, hvordan kvalitets ost og vin bliver produceret. Senere på aftenen er det oplagt at slappe af med et godt glas vin og nyde den fantastiske udsigt over det pragtfulde Toscanske landskab.

    Tilbring en behagelig og overkommelig nat på et Bed & Breakfast sted som Casa Landino, der ligger lige ved bredden af Arno. Vil man bo tæt på de berømte ruiner kan man overnatte hos Pian di Selva, som kun er en kort gåtur herfra. Udnyt samtidig de forskellige aktiviteter såsom tennis, golf, mountainbiking og udflugter i National Park Foreste Casentinesi.

    Næste stop: 39 minutter


    Dag 4: Poppi

    Road trip Poppi, Italien Road trip Poppi, Italien

    Hvad kan man lave i Poppi

    Det lille samfund omkring Poppi tiltrækker besøgende med deres hyggelige villaer og utrolige enge i landskabet. Kombinationen af en række historiske steder, sportsfaciliteter og en smuk natur gør Poppi til et sted, der er værd at se og opdage. Poppi slottet er et besøg værd, da man her får mulighed for at opleve den gamle indergård, det specielle kapel og en omfattende samling af sjældne håndskrifter i det gamle bibliotek.

    Besøg Madonna del mombo kirken, der kun er en kort gåtur væk og tilbyder fantastiske værker af renæssancekunstneren Filippino Lippi. På det ornitologiske museum og den botaniske have kan man opleve økosystemet i den lokale skov gennem en spændende udstilling. Dertil er der også mange forskellige slags planter og en række fotografier af det lokale dyreliv. Dette vil være en god introduktion til en videre rejse til de frodige skove i Appennino Tosco-Romagnolo.

    En kort køretur mod nord langs Via di Camaldoli vil føre dig til de gamle skove i Camaldoli og er hjemsted for den hellige hermitage og Caldolese Order klosteret. Den gamle del af Ordenen er imponerende og kendt for sin imponerende barokke arkitektur, dens århundreder gamle møbler og kunstneren og forfatteren Giorgio Vasar's arbejde. Det historiske sted betragtes som et helligt sted og tjener stadigt sit formål i dag, hvor mange kommer for at besøge klosteret, for at slappe af og reflektere over livet.

    Byen Poppi og Camaldoli er to steder, som man virkelig bør besøge i løbet af turen. De giver en perfekt rute for en to-dags tur med bilen i Toscana. Oplev den italienske arv og de storslåede landskaber i Toscana i eget tempo!

    Hvor kan man spise i Poppi

    Oplev din nye favoritret i en af de mange restauranter og isbarer i landsbyen. Bland dig med de lokale og nyd de fremragende retter, der ofte er af håndlavet pasta. Prøv den specielle øl brygget hos Atlantic Oil restaurant. Restauranten med sådant et usædvanligt navn ligger inde i en gammel garage og er meget populær for lokalbefolkningen og turister på grund af dens trendy, men afslappet atmosfære.

    I Osteria il Porto er det muligt at smage saftige bøffer, der kommer fra det lokale område og man vil også finde andre lækre ting på menuen. Til dessert, bør du helt sikkert prøve is på Gelateria Paradice. Søger man en kort pause på eventyret gennem byen, anbefaler vi Bar Vittoria. Her er det muligt at nyde de fineste italienske espresso lavet af håndværksmestre.

    Hvor kan man bo i Poppi

    Især i Poppi er familiedrevne hoteller og restauranter særligt indbydende på grund af deres lokale og familievenlige karakter. Der bliver tilbudt mange forskellige boliger rundt i byen og derfor bør man ikke have noget problem med at finde et sted at bo. Det handler om at finde noget, der passer til ens smag samt budget. Fra hyggelige Bed & Breakfast til luksuriøse værelser er der noget for alle. Parc Hotel har stilfulde værelser med privat balkon og en smuk pool. Gennem sin optimale placering i byens centrum, kan man nyde den utrolig smukke udsigt over floden Arno. Hotellet San Lorenzo er placeret direkte under Poppi Slot. Her er der rig mulighed for at slappe af i den private have eller i sundhedscentret på hotellet. I saunaen finder man mange fysioterapibehandlinger. Hvis man ønsker, at kunne gå ind i byens centrum hurtigt og nemt, anbefaler vi et værelse på Hotel-Restaurant Casentino eller Hotel Torricella, som er et billigere alternativ og ligger direkte i centrum af Poppi.

    Udenfor centrum venter der også dejlige hoteller som for eksempel Resort Hotel Borgo. Hotellet giver mulighed for, at opleve den betagende udsigt over byen og den omgivende natur. Hotellets værelser er elegant indrettet og udstråler atmosfære af det gamle Italien. Locanda dei Baroni er beliggende inden for Casentino Forest National Park og det vil helt sikkert være en uforglemmelig oplevelse. Stilheden i den tætte skov inviterer dig til at drømme og slappe af på din ferie.

    Gør turen til din livs rejse gennem Casentino-dalen på de bakkede veje i det flotte Toscana! Book eventuelt et gratis navigationssystem til dit næste eventyr i Europa for, at finde din destination uden besvær, så du fuldt ud kan fokusere på skønheden i omgivelserne!


     

    Næste stop: 39 minutter


    Nyttig rejseinformation i Italien

    Roadtrip tips
    Roadtrip tips i Italien
    Envejs-billeje
    Oplysninger om envejs-billeje

    Udforsk andre Road Trip ruter i Italien

    Amalfikysten Lazio Sabina road trip Sicilien
    Stelvio-passet Venedig

    Tilbage til toppen