Auto Europe

  • DANMARK
  • Kontakt vores udlejningsspecialister

    DÆKNING AF DIN BILLEJE FORKLARET

    Hvordan er din biludlejning dækket?
    Biludlejning verden over
    Alamo Rental Car
    Avis Car Rental
    Budget Rental Car
    Dollar Car Rental
    Europcar
    Hertz
    National Car Rental
    Sixt Rent a Car
    Biludlejning verden over

    Dækning af din biludlejning – Dine valgmuligheder med Auto Europe

    At køre i et andet land kan ofte være en skræmmende og bekymrende oplevelse. Du er måske tvivl om forskellene i færdselsreglerne og er måske bange for at køre i områderne med meget trafik. I de fleste lande vil du dog ikke have nogle problemer, da rigtig mange lande bruger de samme færdselsregler og den samme skiltning som i Danmark. Dog hvis der skulle ske noget, så giver Auto Europe dig en fremragende basis dækning. Hvis du dermed vælger at betale lidt mere, så kommer din reservation til at være med en dækning, der kommer til at give dig komplet ro i sindet, så du kan koncentrere dig på din ferie. Nedenfor har vi opsummeret de vigtigste oplysninger og spørgsmål vedrørende dækning af en biludlejning og detajler, der er vigtige at huske på, når man udlejer en bil.

    Skal jeg have en dækning, når jeg lejer igennem Auto Europe?

    Når du lejer en bil igennem Auto Europe, er de nødvendige og obligatoriske dækninger til at køre i hvert et land inkluderet uanset hvilken bil og udlejer, det er. Det er vores såkaldte standard pakke.

    Hvad er inkluderet i standard pakken?

    Dækning i tilfælde af skade (CDW) og tyveriforsikringen (TP) vil sikre, at din udlejningsbil ikke kun er dækket, hvis du har en ulykke, men også hvis den er stjålet. Disse dækninger er altid inkluderet i standardprisen, som du betaler hos Auto Europe.

    Derudover inkluderer standard pakken også en tredjeparts ansvarsforsikring og en brandforsikring som standard. Denne tredjepart ansvarsforsikring dækker i tilfælde af enhver skade, der sker på noget udenfor bilen, og brandforsikringen dækker bilen, hvis den går i brand.

    Kan jeg købe yderligere forsikringer med Auto Europe?

    Dækning af biludlejning med Auto EuropeAfhængigt af udlejeren og lokationen kan der købes yderligere forsikringer lokalt ved afhentningen af udlejningsbilen, hvor der højst sandsynligt vil være et gebyr pr. dag. Forsikringstyperne kan f.eks. være en personlig ulykkeforsikring (PAI) og en personlige genstande forsikring (PEC). Disse valgfrie forsikringer er designet til at beskytte dig mod potentielle regninger i forhold til sygehus besøg osv. i forhold til hvis der skulle ske en ulykke og dække dig mod tab eller tyveri af dine personlige ejendele.

    Når du planlægger at køre udenfor det land, du har udlejet bilen i, er det vigtigt at skrive på reservationen, hvilke lande du planlægger at besøge under billejen. Hvis du booker online, kan det skrives i det sidste trin af bookingsprocessen. Dermed kan der være med nogle udlejere gebyrer for at køre udenfor landet, man har lejet bilen i, men det er ikke alle udlejere, der har disse gebyrer. Nogle gang kan udlejerne også forbyde, at man kører udenfor landet, man har udlejet bilen i. Det er dog altid vigtigt, at man informerer os og dermed udlejeren om alle de lande, som man ønsker at køre til. Hvis man undlader at informere om hvilke lande, man kører til, så er alle forsikringer og dækninger ugyldige, når man kører udenfor landets grænser. Læs altid din voucher igennem, hvor betingelserne om kørsel til andre lande og meget mere står.

    Hvad betyder begrebet selvrisiko?

    Du vil ofte støde på begrebet selvrisiko, når du lejer et hvilken som helst køretøj. Som det også betyder i forhold til den forsikring, som du har til din egen bil, betyder begrebet selvrisiko det beløb, som du skal betale, hvis der sker en skade på udlejningsbilen eller hvis din udlejningsbil bliver stjålet. For eksempel hvis du har en selvrisiko på 5.000 kr. og der sker en skade på 20.000 kr., så skal du kun betale din selvrisiko på 5.000 kr. Hver leje har sin egen selvrisiko, og hvad den er kan ses i lejebetingelserne, når man er ved at leje sin udlejningsbil eller på sin voucher, når man har lejet bilen.

    Hvis du ikke ønsker at betale denne selvrisiko, hvis der sker en skade på udlejningsbilen eller hvis bilen bliver stjålet, så kan man vælge ved nogle udlejere og nogle lokationer at booke sin reservation med en ingen selvrisiko dækning. Dette kan vælges, når man kigger biludlejningstilbuddene igennem, og det gør, at selvrisikoen bliver fjernet, så man ikke skal betale noget, hvis bilen bliver beskadiget eller stjålet. Denne dækning er med udlejeren, og dermed er det ikke en dækning med Auto Europe.

    Udover denne ingen selvrisiko dækning, tilbyder Auto Europe dækningen Komplet beskyttelse mod skader. Når du køber denne dækning har du muligheden for at søge om en fuld refusion af det, du har skulle betale til udlejningsfirmaet på grund af skade på udlejningsbilen eller på grund af at bilen er blevet stjålet. Denne mulighed giver også dækning til genstande, som mange gange ikke er dækket af ingen selvrisiko forsikringen nemlig hjul, glas, tag og undervogn. Dermed beskytter denne dækning dig også i forhold til administrationsgebyrer og tab af nøgler.

    Liste over dækningsmuligheder

    Herunder er de tilgængelige dækningsmuligheder med Auto Europe, som du vil se, når du er i gang med at bestille din biludlejning. Ved alle disse dækningsmuligheder er der højest sandsynligt et depositum, der vil blive blokeret på førerens kreditkort. Bemærk at det skal være et kredit kort, da de fleste udlejere ikke accepterer debet kort, såsom et Visa Dankort. Dette depositum vil derefter blive frigivet igen efter, at køretøjet er returneret i samme stand, som den blev afhentet i. Depositumets beløb afhænger af hvilken udlejer, det er, og det kan ses i lejebetingelserne, når man er ved at leje bilen og på sin voucher, når man har lejet bilen.

    1. En reservation til basisprisen, hvor der er den grundlæggende dækning.
    2. En reservation med komplet beskyttelse mod skader
    3. En reservation med ingen selvrisiko dækning
    4. En reservation til basisprisen, hvor man derefter køber yderligere forsikringer lokalt ved biludlejningsfirmaet. Bemærk at denne løsning nærmest altid er væsentligt dyrere end at købe omfattende dækning af biludlejningen på forhånd.

    Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har haft en ulykke?

    Hvis det uheldige er sket, at man har været med i en ulykke eller at ens lejebil er blevet stjålet, er der nogle vigtige ting, man skal gøre. Vi har lavet en liste herunder med de ting, man skal gøre efter uheldet:

    1. Kontakt politiet for at få udarbejdet en politirapport
    2. Kontakt udlejeren (inden for 24 timer efter hændelsen)
    3. Hvis det er muligt, vil det også være en god ide at tage billeder og videoer som beviser
    4. Udfyld ulykkesrapporten med biludlejeren, når du returnerer køretøjet
    5. Hvis du valgte Auto Europes dækning Komplet beskyttelse mod skader, så skal du udfylde tilbagebetaling af selrisikos formularen og sende den til Auto Europe med den krævede dokumentation.

    Hvis du har nogle yderligere spørgsmål eller har brug for yderligere hjælp, så kan du altid indenfor åbningstiderne ringe til vores reservationsafdeling på tlf. +45 78 75 53 06, som med glæde vil besvare alle dine spørgsmål og hjælpe dig igennem hele biludlejningen.