Auto Europe

  • DANMARK
  • Kontakt vores udlejningsspecialister

    BILLIG BILLEJE FRA NEW YORK JFK LUFTHAVN

    Biludlejning verden over
    Alamo Rental Car
    Avis Car Rental
    Budget Rental Car
    Dollar Car Rental
    Europcar
    Hertz
    National Car Rental
    Sixt Rent a Car
    Biludlejning verden over
    Hvorfor booke hos os
    • Sammenlign virksomheder for de bedste priser
    • Gratis afbestilling 48 timer før afhentning
    • Ingen kreditkortgebyrer
    • Man-Lør Callcenter Support
    • 24.000 afhentningssteder verden over

    Biludlejning fra New York JFK Lufthavn

    Byen, der aldrig sover er helt sikkert på manges "afkrydsningsliste". Byen kan opleves nemt med en biludlejning fra New York JFK Lufthavn. Vi sørger for de bedste priser, den bedste service og et stort udvalg. Auto Europe er her for at gøre din rejseoplevelse stressfri.

    Lufthavns information

    New York JFK Airport (JFK)
    Officielt navn: John F. Kennedy International Airport.
    Adresse: New York, Queens, NY 11430.
    Lokation: JFK Airport ligger i Queens, New York, omkring 19 kilometer fra Manhattan.
    Flyselskaber: Der er mere end 70 flyselskaber, der flyver ind og ud af lufthavnen. JFK er et knudepunkt for American Airlines og Delta Air Lines samt den vigtigste operationelle base for JetBlue Airways. SAS, KLM, Norwegian, Airfrance og Delta har direkte afgange til JFK fra Københavns Lufthavn.

    Terminaler

    Der er seks terminaler i New York JFK Airport: Terminal 1, 2, 4, 5, 7 og 8. Terminal 1 varetager flyafgange af asiatiske og afrikanske luftfartsselskaber. Terminal 2 bruges primært af Delta Air Lines, mens Terminal 4 er den vigtigste terminal for internationale ankomster fra asiatiske, afrikanske og europæiske luftfartsselskaber samt Delta. Terminal 5 anvendes primært til nordamerikanske afgange. Terminal 7 betjenes af British Airways og Terminal 8 er hjemsted for American Airlines og OneWorld flyselskaber.

    AirTrain service tillader passagererne at bevæge sig mellem terminalerne med lethed. Den stopper også ved lufthavnens parkeringspladser, hotelområder og shuttle-området til biludlejningsselskaberne. Airtrain er gratis at anvende og er i drift alle døgnets 24 timer.

    Alle terminaler i JFK Lufthavn har lignende indretning. Ankomstniveauet ligger nærmest indgangen til bygningen, hvorfra man kan få adgang til afgangshallerne ved hjælp rulletrapper. Efter sikkerhedskontrollen ankommer passagererne til forhallen. Bemærk at Terminal 4 er opdelt i både A og B gates og i Terminal 8 vil der være B og C gates.

    Billeje afhentning og aflevering

    Når man afhenter sin billeje fra New York JFK Lufthavn, bør man overhovedet ikke opleve nogle problemer. Man vil enten finde biludlejningskontoret eller en specifik telefon, så man kan kontakte sin leverandør. Efter at have gennemført alle formaliteter med udlejningsselskabet, når man afhenter sit køretøj, skal man typisk tage til Federal Circle Station ved hjælp af AirTrain. Herfra kan man sætte sig i bilen og krøe afsted. I denne lufthavn er Auto Europe's partnere: Alamo, Avis, Budget, Dollar, National og Hertz. Alle selskaberne har åbent 24 timer i døgnet syv dage om ugen.

    Lufthavns faciliteter

    JFK Lufthavn i USA tilbyder et kæmpe udvalg af butikker, madsteder og andre tjenester. Hver terminal tilbyder steder, hvor man kan købe snacks eller opleve et ordentlig måltid på de mange restauranter. Forskellige caféer, fastfood restauranter, vinbarer, bistroer og international mad fra sushi til det franske køkken vil man kunne opleve i lufthavnen. Besøgende kan også få tiden til at gå med at gå op og ned langs de lange gange, hvor man finder shoppingmuligheder fra rejseartikler og tilbud til dyre luksusvarer. Faktisk kan man endda nyde en ordentlig spabehandling i lufthavnen. Gratis WiFi er tilgængelig de første 30 minutter.

    Transport

    JFK Lufthavn er et godt sted at starte i USA med en biludlejning fra New York JFK Lufthavn, da den er godt forbundet til vejnettet på den østlige kyst. For at komme væk fra lufthavnen til Manhattan skal man køre via Atlantic Avenue. Uden trafik vil turen ca. tage 40 minutter. Du kan også vælge at besøge Stamford over statsgrænsen i Connecticut ved at følge I-678 N og -95 N. Det vil ca. tage en time. Kører man i stedet mod syd via I-95 ankommer man til Philadelphia på lidt mere end to timer. De fleste motorveje har et vejgebyr, der skal betales. Tjek derfor disse udgifter sammen med dit biludlejningsselskab. Du kan også finde mere information på vores kørselsinformation i USA side.

    Lufthavnen er også forbundet til det offentlig transport netværk i New York via AirTrain service, som har forbindelser til Jamaica Station og Howard Beach Station. Buslinjer fra lufthavnen forbinder også rejsende til New York Subway og Long Island Rail. Busserne B15, Q10 og Q3 stopper alle ved Central Terminal Area.

    Parkering tips

    Dem, der ønsker at køre deres bil tæt på populære turistattraktioner omkring Manhattan får brug både held og tålmodighed, for at finde en ledig parkeringsplads på gaden. For at undgå stress, anbefaler vi, at man anvender en af de mange parkeringshuse i byen. Finder du en ledig parkeringsplads på gaden, så husk at tjekke skiltene, så bilen ikke bliver kørt væk. Nogle gange forekommer det, at gadeparkering er forbudt grundet rengøring af gaden.

    Nyttige links

    New York JFK Lufthavn hjemmeside


    Yderligere information om New York JFK lufthavn

    New York JFK Lufthavn
    Queens
    New York, USA, 11430

    IATA Code: JFK
    ICAO Code: KJFK
    Wikipedia
    Breddegrad: 40.6444
    Længdegrad: -73.7827

    Generel information: JFK Lufthavn er den internationale lufthavn tilhørende New York i bydelen Queens. I området er det lufthavn, der betjener mest trafik målt på antal af passagerer og godstrafik. Årligt betjener lufthavnen ca. 57 millioner passagerer. Dette betyder, at der dagligt betjenes ca. 156.000 mennesker i gennemsnit.