Vælg dit bopælsland
Danmark
Sprog  
Auto Europe finder de bedste tilbud for dig i .
Vore priser er ventetiden værd.
Søg billeje

  • INTET AFBESTILLINGS- OG ÆNDRINGSGEBYR

    Op til 48 timer før den planlagte afhentning af udlejningsbilen
  • INTET KREDITKORTGEBYR

    Gode tilbud og prisgaranti
  • KVALITETSSERVICE I 60 ÅR

    Vi arbejder med de bedste biludlejningsfirmaer over hele verden
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  • Afhentnings destination:
    Indtast venligst din valgte destination, og vælg derefter en af de foreslåede destinationer.
  • Afhentnings destination:
    Vi kunne ikke finde din destination. Prøv venligst igen.
  • Afhentnings destination:
    Indtast venligst en afhentnings destination
  • Afleverings destination:
    Indtast venligst en afleverings destination
  • Dateoer:
    Indstil afleveringstidpunktet til efter afhentningstidspunktet
  • Rejs til Østeuropa:
    Hvis du planlægger at rejse til Østeuropæiske lande, bedes du venligst ringe til os på 80 82 02 78.
  • Der er ingen biludlejningsfirmaer på det valgte afleveringssted. Vælg venligst et andet afhentning- og afleveringssted.
  • Førers alder.:
    Opgiv venligst chaufførens alder.
Auto Europe Car Rental Companies: Hertz, Avis, Dollar, Budget, Enterprise, National, Europcar, Buchbinder, Peugeot
Loiredalen Road Trip

Loiredalen Road Trip: Nantes til Tours

 

Loiredalen Road Trip - Nantes Til Tours

 

Når man tænker på forskellige regioner i Frankrig, så er Loiredalen klart en perfekt destination til et road trip. Regionen har fascinerende arkitektur og mange kulinariske specialiter.

Drømmer du om en unik ferieoplevelse? Planlæg en tur gennem Loiredalen med Auto Europe! Regionen er kendt som Frankrigs have og tilbyder vinmarker, frugthaver, asparges eller udsøgte restauranter. Samtidig kan man opleve de historiske byer og de vidunderlige slotte. Det er noget for alle rejsende. Bliv klogere omkring kørsel i Frankrig på vores informationsside, der har nyttig information om kørsel i landet.

 

Nedenfor finder du en omfattende guide til en road trip i Loiredalen. Du får gode tips til seværdigheder og stop man bør foretage på vejen. Uanset om du vil opleve vinsmagning eller udforske de gamle ruiner, så kan du bruge denne side til en guide, hvor du kan planlægge en uforglemmelig tur med en biludlejning i Frankrig. Ønsker du ekstra vejledning med hensyn til billeje, så besøg vores infoside og læs mere omkring brændstofpolitk og selvrisiko.

 


Loiredalen Road Trip Oversigt 


 

       Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Angers

 

       Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Tours

 

 

Lokationer
Distance Kørselstid Hovedrute
Nantes til Angers
90 kilometer ca. 1 time A11
Angers til Saumur
67 kilometer
ca. 45 minutter A11 til A85
Saumur til Tours
78 kilometer
ca. 50 minutter
D8 / D952

 

 

Loiredalen Road Trip Dag 1: Nantes, en rejse gennem historien

 

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Nantes

 
Aktiviteter og sightseeing i Nantes: Der er næppe nogen anden region, der giver mulighed for at opleve så mange dele af den franske kultur som Loiredalen. Når man bestiller en biludlejning i Nantes, får man pludselig adgang til et interessant museum som Jules Verne-museet, hvor man kan lære meget mere om forfatteren, der er kendt for sine mange bøger, herunder "20.000 Leagues Under the Sea". Du vil komme til at kende de mange fascinerende anekdoter om Vernes liv, købe souvenirs og komme til at nyde den flotte udsigt over Nantes havn. Byen huser også mange romantiske slotte og katedraler, såsom Peterskirken og Chateau des Ducs de Bretagne.

 

Besøgende bliver taget godt i mod i byens centrum, hvor der er mange forskellige forretninger, lækre retter og historiske seværdigheder. Den mest kendte destination er formentlig Place du Bouffay, der er en gågade berømt for sin middelalderlige arkitektur og mange barer samt restauranter, der ligger mellem Chateau des Ducs de Bretagne og Peterskirken.
 

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Nantes Restauranter Barer Natteliv

Restauranter og barer i Nantes: Frankrig er specielt kendt for sit udsøgte køkken og det er med god grund, da franskmændene har været kulinariske innovatører siden begyndelsen af den vesteuropæiske civilisation. Restauranter i Nantes tilbyder dig mange forskellige alternativer. Særligt fremragende er La Cigale, som er rost af mange som det smukkeste brasserie i Frankrig. Selve restauranten er kendt for sin indretning og det åbne køkken, hvor man kan se kokken tilberede friske fiske og skaldyrsretter.


Nattelivet i Nantes består af en masse barer, diskoteker og cocktail lounges, der er spredt over hele byen. Bouffay kvarteret med dets historiske arkitektur er kendt som den bedste nattelivs destination. Under opholdet i byen bør man prøve de klassiske drikkevarer. Meget populær er kir Breton - en bitter vin af æble og frugt likør. Nantes er i særdeleshed også kendt for den regionale vin, kaldet Muscadet, der passer utrolig godt til fisk og skaldyrsretter.

 
Hotel og overnatning i Nantes: Håber du på at tilføje lidt ekstra til din road trip i Nantes ved et ophold på et fantastisk hotel? Radisson Blu Hotel er et af de øverste luksushoteller i Nantes og ligger meget centralt i byen, tæt på mange turistattraktioner, restauranter og barer. Selv det indvendige design i hele hotellet er virkelig værd at se. Det er som om, at hvert værelse er individuelt designet af den berømte franske designer, jean-Phillipe Nuel. Tænker man mere på et afslappet ophold, så skal du ikke bekymre dig, der er nemlig noget for enhver smag i Nantes.

 

Loiredalen Road Trip Oversigt Nantes Til Angers Kort

Alletiders køretur fra Nantes: Der er mange ruter, som fører fra Nantes til Tours. Den hurtigste vej er ofte også den travleste og tilbyder ikke meget at se. Så i stedet for at køre langs en travl og kedelig motorvej som A11, så undgå de største veje og prøv D723 for eksempel. Denne vej vil føre dig langs Loire-floden og tilbyder smukke udsigter ud over landskabet, de mange vingårde og man kan samtidig opleve de charmerende landsbyer.

 

 

 Mere rejseinformation: Nantes

 

 

Tilbage til toppen


 

Loiredalen Road Trip Dag 2: Slotte og Chateaus i Angers

 

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Angers

 
Events og turistattraktioner i Angers: Tillykke, du har klaret turen fra Nantes til Angers! Det betyder starten på den anden del af din fantastiske tur gennem Loiredalen. Angers er historisk vigtig og fuld af kunst, arkitektur og lækker mad fra det franske køkken. Den dejlige by Rennes er også kun en time og 45 minutter væk med bil.

 

Til sammenligning med andre relative små franske byer, så tilbyder Angers dig muligheder for at udforske museer, såsom Museum of Fine Arts, Pince Museum og David d' Angers Gallery. Alle indeholder samlinger fra den klassiske periode. Anger Slot er dog vores største anbefaling, der skal opleves i denne by. Den massive middelalderlige borg har 17 tårne og er blandt de bedst bevarede fra middelalderen. Der er en masse at opleve med en road trip i Angers.

 

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Angers Restauranter Barer Natteliv

Restauranter, barer og nattelivet i Angers: I modsætning til Nantes, hvor man kan opleve de forskellige skaldyrsretter, så tilbyder restauranter i Angers et væld af traditionelle kulinariske retter. Lækre færdigretter samt en masse vin står klar og venter på dig! De lokale elsker Une lle, der er en hjemlig restaurant, som drives af Gerard Bosse og hans kone. Restauranten er blevet tildelt en Michelin-stjerne og er et godt eksempel for den moderne restaurant kultur.

 

Specielle retter omfatter blandt andet grillet gåselever og pighvar. Nattelivet i byen er generelt meget afslappet og fredeligt, selvom nogle irske pubber er spredt rundt omkring. Som i mange andre dele af Frankrig, så kan man finde enkelte natklubber i Angers. 

 
Hotel og overnatning i Angers: Efter en lang køretur til Angers, vil man gerne have et dejligt hotel med en behagelig seng. Selvom byen er forholdsvis lille, bliver der tilbudt et overraskende stort udvalg af hoteller. Specielt kan vi anbefale Mercure Angers Centre, der ligger overfor Angers Convention Centre og er omgivet af Jardin des Plantes. Dette er en fire hektar stor park med en botanisk have og har i alt mere end 2.000 forskellige slags planter. Hotellet er også placeret centralt i byen. 

 

Loiredalen Road Trip Oversigt Angers

Alletiders køretur fra Angers: Hvis du tænker på at anvende en biludlejning i Angers, så undgå de travle motorveje. Derfor anbefaler vi den mindre hektiske D952. Det er især en god ide, at lave flere stop på vejen og besøge de forskellige slotte i Loiredalen, hvor især Chateau de Saumur skal opleves. Med D952 får man også en smuk udsigt over floden, hvilket er grund nok til at anvende omvejen.

 

 

 

 

 

 Mere rejseinformation: Angers

 

 

Tilbage til toppen



Loiredalen Road Trip Dag 3: Oplev det traditionelle Frankrig i Saumur


Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Saumur


Events og sightseeing i Saumur: Velkommen til den lille by Saumur! Selvom Saumur er hjemsted for mange historiske steder og andre kulturelle bygninger, så er byen desværre ofte overset af mange rejsende i regionen. Stedet er endda kendt som hjertet af Loiredalen. Saumur er naturligvis mest kendt for sine verdensberømte vine og det bevarede slot, som går tilbage til det 10. århundrede. Chateau de Saumur tilbyder samtidig en vidunderlig udsigt over floden, Loire. Takket være den begivenhedsrige historie i regionen, er slottet også forbundet med andre klostre. Med et road trip til Saumur bør man også besøge Monsoreau Chateau og Abbaye de Fontrevraud.

 

I sommermånederne har byen en masse at byde på, i form af musik og festivaler. Man kan besøge alle de forskellige markeder og prøve de fremragende vine og friske råvarer, såsom friske svampe fra regionen. Ligegyldigt hvilken årstid man rejser til Saumur, bør vinsmagning absolut være på din "to do liste".     

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Saumur Restauranter Barer Natteliv

Restauranter, barer og nattelivet i Saumur: En af fordelene ved at besøge den lille by, er at der er rigeligt med restauranter at vælge imellem, der vil tilbyde dig lækre retter. Priserne er også lavere end i de større og mere kendte byer. Selve gastronomien i dette område er en kombination af lokale specialretter og de fantastiske vine. Det er ikke for sjov, at Saumur uofficielt bliver kaldt for vin hovedstaden i Loiredalen.

 

 

Saumur har nok det mest fredelige natteliv af alle byer i Loiredalen, men man kan dog finde enkelte barer, pubber og cocktails steder langs hovedgaden. De lokale er dog primært interesseret i vin, så i stedet for en vild aften, så kan man nyde en afslappet aften med et glas vin og se solnedgangen.

Hotel og overnatning i Saumur: Hotellerne i Saumur passer perfekt til byens atmosfære. Der bliver tilbudt mange værelser, hvor man rigtig kan føle sig hjemme. Bed and Breakfast er i øvrigt tilgængeligt hele året rundt, så længe man bestiller værelset på forhånd. Søger man mere komfort og luksus, kan man prøve Mercure De Loire Saumur. Dette skønne hotel har udsigt over Loire og på bare 5 minutter kan man nå centrum fra dette hotel.

Loiredalen Road Trip Oversigt Saumur Til Tours Kort

Alletiders køretur fra Saumur: Når du forlader byen med din biludlejning fra Saumur og kører mod Tours, så anbefaler vi, at du bliver på D952. Turen vil tage lidt længere tid end motorvejen E60, men det flotte landskab gør den tabte tid værd. Loire er den største flod i Frankrig og bringer ikke kun vand til de mange vinmarker, men også til regionens landsbyer. Køreturen langs floden tilbyder dig en fantastisk udsigt, der lige så godt kunne findes på et postkort!

 

 


Loiredalen Road Trip Dag 4: Kør gennem Tours


Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Tours

Events og turistattraktioner i Tours: Dette er muligvis din sidste dag med din road trip gennem Loiredalen, men det betyder absolut ikke, at det sjove eventyr er slut. Med en biludlejning i Tours kan man opleve den franske kultur og afslutte den fantastiske tur med stil. Byen er fyldt med imponerende arkitektur fra det tidligere århundrede, lækre vinbarer og gode shopping muligheder. En af de vigtigste seværdigheder i byen er Tours katedralen og den katolske kirke, der henholdsvis stammer fra 1170 og 1547. Andre attraktioner omfatter basilikaen St. Martin, den botaniske have og Tours Museum.


Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Tours Restauranter Barer Natteliv
Restauranter og barer i Tours: Som det allerede er beskrevet, er regionen specielt kendt for sin vin og derfor har Tours selvfølgelig også mange udsøgte vine som du kan prøve. Øst for byen kan man finde Vouvray, der især er kendt for sin Chenin Blanc som søde dessertvine og tørre mousserende vine. Rejser man til Vouvray for at prøve de kendte vine, skal man under alle omstændigheder besøge Domaine Huet vingården, hvor Huet familien har produceret nogle af de mest populære vine i regionen i næsten 100 år.

 

Med hensyn til restauranter så er byen ganske traditionel. Der er mange små brasserier og bistroer, der venter på at forkæle dig med de klassiske franske retter og tilhørende vine. Nattelivet er ganske fredeligt, selvom der er et par diskoteker. Det virker generelt som at Tours er mere fokuseret på god vin og mad, end at feste til den lyse morgen.


Hotel og overnatning i Tours: Når det nu er den sidste dag, så hvorfor ikke gøre din road trip til Tours virkelig uforglemmelig med et stort hotel ophold? Luksushotellet Chateau D'Artigny er det perfekte valg fordi, at nu kan du få tid til, at nyde dig selv efter at have besøgt alle de vidunderlige slotte i Loiredalen. Nyd de forskellige tilbud hos Chateau d'Artigny og føl dig som en konge eller dronning for en aften. Hotellet tilbyder swimmingpool, spa, tennisbane, minigolf og fitnesscenter. Hoteller er indrettet med klassiske antikke møbler og imponerer derfor sine gæster med den unikke charme. Der er selvfølgelig også mange andre muligheder for overnatning i Tours. Alt efter hvad du vælger, så vil du altid føle dig velkommen.  

 

Road Trip Oversigt Frankrig Loiredalen Flotte køreture
Alletiders køretur fra Tours: Nu er det helt op til dig, hvor du vil fortsætte din rejse fra Tours. Afhængig af tidsplanen anbefales det at køre til hovedstaden Paris via motorvej A10. Turen vil omtrent tage to og en halv time. Byen Orleans er også inden for rækkevide og er et oplagt valg til en dagsstur. Uanset om du er på vej hjem igen, afsted mod Paris eller Orleans, så håber vi at du har haft en dejlig og afslappet ferie!

 

 

 

Vælg dit bopælsland
close